I vores sammensætning af produkter har vi valgt nogle kendte mærkevarer i samarbejde med en række danske leverandører, dette for at sikre et optimalt varespekter kombineret med et fornuftigt prisniveau.

Vi har delt vores varer ind i følgende hovedgrupper:

FOTOARBEJDE
SLR-KAMERA
KOMPAKTE DIGITALE KAMERA
KOMPAKTE KAMERA
VIDEOKAMERA
KIKKERTER
TASKER
TILBEHØR
MEMORYKORT
FILM
INKJET PRINTERE
PRINTERBLÆK
PRINTER PAPIR
ALBUM
RAMMER
PASFOTO
VIDEOKOPIRING
MONTERING

FOTOARBEJDE

Ordet fotoarbejde dækker over et meget stort område, det være sig fremkaldelse af film, genbestilling af billeder, billeder fra digitale kamera eller medier, det kan være forstørrelse fra ferien eller familiens yngste, kort sagt alt hvad der har med billeder at gøre.

Vi kan ikke trylle eller lave alt, men vi prøver at sammensætte vores fotoarbejde således at de produkter vi tilbyder, svarer til efterspørgelsen.

Forarbejdning af dine film/billeder sker i stor udstrækning på vores eget digitale minilab., dette gør at produktionstiden er kort samt at risikoen for bortkomst af film og billeder mindskes, der er dog enkelte opgaver som vi ikke selv kan løse og derfor har vi allieret os med Europas største fotolab. EUROCOLOR PHOTOFINISHING.

FARVENEGATIV 24x26mm og APS.

Når du indleverer din farvefilm til fremkaldelse kan du vælge imellem følgende muligheder:

EXPRESS: Standard farvebilleder 10 x 15 cm , færdig på 1 time.

ROYAL: Kvalitets farvebilleder 10 x 15 cm eller 13 x 18 cm , kopieret på Kodak Royal papir, som giver større farvemætning og bedre detalje gengivelse, leveringstid 1- 2 dage.

STANDARD: Almindelig farvebilleder 10 x 15 cm , kopieret på standard papir, leveringstid 2 dage.

BILLED-CD: Digitale billeder direkte fra din film.

Din 24x36mm eller APS film på CD-ROM sammen med førstegangsfremkaldelse.

DIGITALPRINT

Dine digitale billeder kopieret som traditionelt farvebillede med lang levetid, standard størrelser10 x 15, 13 x 18, 20 x 30 cm fra alle typer digitalt kort samt CD-ROM.Obs! Billeder fra digitalkamera har ikke samme format som analogkamera, derfor beskæres billederne en smule i top og bund, når billede betragtes som landskab.

SPAR PENGE når du skal have billeder fra digitale medier.
Hvis din ordre indeholder minimum 25 billeder i standard størrelse og vi skal lave det samme antal af alle (f. eks 1stk. eller 2 stk. af hver) samt at alle billederne ligger i samme mappe, sparer du os for et stykke arbejde og derfor er styk prisen pr. billede nedsat med op til 50%.

Digitalkamera optager ikke billeder i samme størrelse forhold som vi har været forvent med, et traditionel billede har forholdet 2:3, hvorimod et billede fra et digitalkamera har forholdet 3:4, derfor vil billeder lavet i standard størrelse fra digitalkamera blive beskåret i top og bund.

Vi tilbyder derfor at du kan få lavet dine billeder i rette forhold, dermed bliver hele billedet kopieret men billede størrelsen bliver ændret en smule, billede formatet kommer så til at være 10 x 13,5 cm , 13 x 17,5 cm og 20 x 26,5 cm .

BILLEDE EFTER BILLEDE

Fra alle typer billeder, tegninger, kort eller andet materiale.Leveres i fotografisk kvalitet på fotopapir i størrelserne 10 x 15 cm , 13 x 18 cm og 20 x 30 cm .

Originalmateriale fra pas billede til max. mål 20 x 30 cm .

Mindre størrelser end original er ikke muligt.

BILLEDE EFTER FARVEDIAFILM

Flotte farvebilleder efter dine diapositiver (lysbilleder).Leveres i standard størrelserne 10 x 15 cm , 13 x 18 cm og 20 x 30 cm .Både monteret og umonteret dias kan kopieres, men vær opmærksom på at ved umonterede dias er det en fordel at vi modtager dem som strimler og ikke enkeltvis da dette kan give problemer med skarpheden på det færdige billede, ved monterede dias skal billedet være retvendt når det betragtes fra den hvide side.

Dette er nogle af de ting som vi går og pusler med, når vi taler om fotoarbejde, af andre muligheder kan nævnes:

Takke og indbydelseskort.
Poster/Forstørrelser op til 70 x 100 cm .
Sort/hvid billeder.
Hånd-/Fagarbejde / Udsnit.
Affotografering / Duplikat.

Har du en SPECIALOPGAVE så kontakt os for et uforpligtende tilbud eller hør om vi kan løse opgaven.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: At der ved genbestilling ikke garanteres for farvelighed.

På grund af standardafmaskning i vores printere, kan det ved kopiering forventes, at negativer og billeder beskæres.

På grund af tekniske årsager kan der forekomme mindre afvigelser fra målene ved alle billedestørrelser.

Skulle det ske at leveringstiden ikke overholdes, ydes ingen form for erstatning.

Copyright: Materiale/billeder der er mærket ”Copyright” bliver returneret uden forarbejdning hvis der ikke er medleveret en skriftlig tilladelse fra indehaveren af copyrighten.

Vort ansvar ved eventuel ødelæggelse eller bortkomst af originalmaterialet, er begrænset til erstatning af tilsvarende ueksponeret materiale. Tilbage til oversigten...

SLR-KAMERA

Dette udtryk refererer til den kendsgerning, at det objektiv, der bruges til at skabe søgerbilledet, også er det, der bruges til at optage selve billedet. Det gøres ved hjælp af et ”refleks” spejl og de forskellige objektiver kan bruges til at opnå forskellige effekter.

Med andre ord det du ser i søgeren er også det der er med på billedet, og kameraet er en del af et helt system med mange muligheder for tilbehør, som flash, objektiver, søgertilbehør, motordrive, fjernbetjening og eksterne strømforsyninger.

Om kameraet skal være analogt elle digitalt er op til dig.

Vi hjælper gerne med vejleding til valg af det rigtige udstyr. Tilbage til oversigten...

KOMPAKTE DIGITALE KAMERA

De digitale kameraer videreudvikles i stadig højre tempo, nye kameramodeller med endnu flere funktioner samlet i kompakte og lækkert designet kamerahuse kommer hele tiden til, vi forsøger at have et udvalg der tilfredsstiller dit behov.

En udbredt opfattelse ved digital fotografering er at flere megapixel betyder bedre kvalitet. Det er imidlertid ikke hel rigtigt, selvfølgelig har mange megapixel indflydelse på det færdige billede, men sensoren hvor billedet digitaliseres samt processoren og objektivet er alle lige vigtige for en nøjagtig billedgengivelse. Tilbage til oversigten...

KOMPAKTE KAMERA

Der findes ingen bedre fornemmelse end at hente sine fremkaldte billeder. Forventning når du får udleveret den tykke kuvert med billeder; spændingen når du begynder at bladre igennem billederne, allerede inden du har forladt forretningen. I en verden hvor alt forandres konstant er det rart at vide, at vi ikke har glemt hvor sjovt der er  at eje og bruge et filmkamera,  derfor har vi også traditionelle kompakte kamera på lager, både til 35mm film og det nyere APS system, som letter ilægning af film og giver mulighed for valg af tre forskellige billedeformater. Tilbage til oversigten...

VIDEOKAMERA

Det har altid været spændene at kunne optage levende billeder, livet står jo ikke stille.

Med de nye kompakte digitale videokamera er det nemmere og sjovere end nogensinde før at lave hjemmevideoer. Vi vejleder gerne når du skal vælge imellem de forskellige formater, som DVD, Mini-DV, Digital 8 eller Hi-8. Tilbage til oversigten...

KIKKERTER

En aktiv og kreativ fritid er et gode, mange mennesker sætter pris på. Til mange fritidsformål er kikkerten et godt hjælpemiddel. Det være sig for ornitologen, sejleren, jægeren eller den rejselystne. At vælge kikkert kan være svært, hvilken kikkert du bør vælge, beror på hvad du har tænkt dig at bruge den til. Der findes kikkerter til specielle formål som f.eks. marinekikkerter, natkikkerter, jagtkikkert, teaterkikkert og spottingscopes. Du kan vælge en all-round-kikkert eller en kompakt model, som kan dække de flestes behov. En ting er sikkert – du kommer til at få meget glæde af din kikkert i mange år fremover, så husk at tage den med så ofte som muligt. Tilbage til oversigten...

TASKER

En taske til dit udstyr er ikke bare et spørgsmål om opbevaring eller transport, det beskytter også dit udstyr og forlænger levetiden væsentlig. Om tasken eller etuiet er originalt er ikke så afgørende, men ofte er en taske af et alternativ fabrikat en mere rummelig, fleksibel elle beskyttende løsning.

Kik indenfor i butikken og ha’ evt. dit kamera med så finder vi den løsning der passer dit behov. Tilbage til oversigten...

TILBEHØR

Bedre billeder med det rigtige tilbehør.

Undgå rystede eller slørede billeder med et stativ, køb den rigtige flash, få et overblik af ekstra objektiver, hvad med et filter evt. et pol-filter?, kort sagt tilbehør til enhver situation.

Se hvad vi har i forretning eller tal med os, så skaffer vi det hjem som du har behov for. Tilbage til oversigten...


MEMORYKORT

SD-kort, CF-kort, Memory-stick, XD-kort eller SmartMedia, vi har altid de gængse kort til digitale kamera på lager.

Om du behøver 128MB, 256MB, 512MB eller 1GB er et spørgsmål om antal af megapixel i kameraet og hvilken opløsning du har indstillet kameraet på, men vi anbefaler flere mindre end et enkelt med meget hukommelse, det gør vi ud fra den erfaring at kortet kan miste sine data, og dermed har du også mistet dine billeder, men har du flere mindre kort mister du ikke alle dine optagelser.

Har du været uheldig at få slettet dine billeder eller har kortet mistet sine data, så lad os prøve at rede dine billeder, vi har investeret i forskellige programmer, som ofte kan rede dine tabte billeder. Tilbage til oversigten...

FILM

Vælg den rigtige film.

Film hedder næsten altid noget med et tal: ISO 100, ISO 200, ISO 400 osv. Tallet fortæller, hvor lysfølsom filmen er. Jo højre tal, jo mere følsom er filmen, og derfor behøver den mindre lys for at lave et godt billede.

I praksis betyder det, at du i nogle tilfælde vil kunne tage et billede på en ISO 400 film, hvor det er for mørkt til at tage billeder med en ISO 100 film. Hvorfor så overhovedet købe en ISO 100 film? Jo, de mindre lysfølsomme film har den fordel, at de er skarpest og mest finkornede. Når der er forskellige film at vælge imellem, er det fordi de hver især egner sig særlig godt til forskellige situationer og kameratyper. Tallene er mål efter den internationale måleenhed for lysfølsomhed, ISO, som alle film- og kameraproducenter følger.

Vi har både farvenegativfilm (til alm. papirbilleder), diapositivfilm (lysbilleder) og sort/hvid film.

Fortæl os hvad du skal fotografere, så giver vi gerne gode råd. Tilbage til oversigten...

INKJET PRINTERE

Velkommen til den anden del af fotografiets verden: muligheden for at printe dine egne digitale billeder, med en inkjet printer får du dit eget professionelle fotolaboratorium.

Om du vil lave billedbehandling på computeren eller printe direkte er op til dig, i dag udskriver selv billige inkjet printere i en kvalitet, der kan tilfredsstille den mest kritiske fotograf.

Kik indenfor i butikken og se vores udvalg. Tilbage til oversigten...

PRINTERBLÆK

Tilbage til oversigten...

PRINTER PAPIR

Hemmeligheden bag flotte billeder ligger i papiret. Hvis du vil opnå det rigtige ”fotolook” på dine billeder er det vigtigste papiret. Forskellige producenter har deres eget papir, og der er stor forskel på, hvor kritiske printerne er i forhold dette papir.

Der har været en del bekymring omkring holdbarheden af det udskrevne billede. Et flot billede er ikke meget værd, hvis det falmer efter en måned. Heldigvis er det efterhånden lykkes for producenterne at fremstille blæk og papir med større holdbarhed, så billedet ikke falmer.

Kom ind og hør mere om de forskellige papirtyper og blækpatroner. Tilbage til oversigten...

ALBUM

Albums for enhver smag. I dag kan fotoalbums være alt fra prisbillige mapper, hvor man hurtigt kan flappe igennem et par film sammen med vennerne. Men det kan også være store, statelige albums med rigelig plads til familiens bedste minder. Vi har et stort udvalg uanset om du er til fotolommer i ringbind eller mere traditionelle albums med syrefrit karton og bog indbundet. Tilbage til oversigten...

RAMMER

Vælg en flot ramme. Ikke et ondt ord om gammeldags skifterammer med glas og klips, men der er andre og mere elegante løsninger. En velvalgt ramme er med til at fremhæve et godt billede, og der har aldrig været flere valgmuligheder end nu: lyst træ, mørkt træ, blankt metal, mørkt metal osv. Vent med at vælge rammen, til du står med billedet i hånden. Billeder og rammer har det som tøj: noget passer bedre sammen end andet. Vær også opmærksom på muligheden for at få billedet monteret i en passepartout i rammen. Det kan gøre et godt billede til et elegant billede. Tilbage til oversigten...

PASFOTO

Skal du have pas, kørekort eller bruge et billede til en ansøgning, så lad os tage billedet, 4 stk. i 3,5 x  4,5 cm og de er klar på 3 – 5 min. Tilbage til oversigten...

VIDEOKOPIRING

Vi formidler næsten alle former for videokopiering.

Smalfilm til VHS eller DVD

Dias til VHS eller DVD

DVD til DVD

VHS til DVD

Video8 til VHS eller DVD

HI-8 til VHS eller DVD

VHS-C til VHS eller DVD

Mini-DV til DVD

Kontakt os for priser og leveringstid. Tilbage til oversigten...

MONTERING

Har dit billede ikke samme standardmål som en billede ramme, kan vi tilbyde at montere det i en passepartout, dette fremhæver billedet og giver en elegant finish.

Kom indenfor i butikken og få et uforpligtende tilbud. Tilbage til oversigten...

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag   9.30 – 17.30
Onsdag 13.00 – 17.30
Fredag   9.30 – 18.00
Lørdag   9.30 – 14.00

Aktuelle tilbud

Vi har altid et godt tilbud på lager.
Klik ind på vores tilbudsside for at se de aktuelle tilbud.
Birkerød Foto | Hovedgaden 27 | 3460 Birkerød | Tlf 45 81 87 88 | Fax 45 82 87 81 | birkeroedfoto@mail.dk